tirsdag den 31. maj 2011

kære Jung (5). Tekster nedfældet straks efter opvågning.

Kære Jung

En stor muskuløs sort pander løb op fra havet, en mand søgte dækning i et garderobeskab, andre flygtede, jeg vurderede situationen som farlig fra mit fugleperspektiv.

mandag den 30. maj 2011

Gæsteoptræden 7: Nyt og så fint fra Flemming Lund! Smuk grøn mand og fire digte fra samlingen 'Åkanden havde ret -omrids af et forsvindingspunkt'.


Hvis blot nogen vidste
hvor Østen helt præcist
begynder så ville jeg uden tvivl
få opfarende elskov under næste
gry
men mit mundheld er altid en
pilgrim
nogen har efterladt i troens aftenrøde.

*

Teatret er månens bagside
i min lomme
men købmændene sælger popcorn i entreen
hvor ingen venter på raketter.

*

Jeg ved intet om natur men
hvad er der også at
vide
jeg kan da kalde busken det navn
der klæder den bedst
en rødglad annagejst eller en
trearmet
skydetripper
hov
en springfugl i min pegefinger
Charles Darwin pissede altid ved siden af.

*

I kuglerammernes fædreland vækkes eventyret altid
af en treøjet bagtåge med slips og arnbitterånde.

torsdag den 26. maj 2011

Requiem for Eros eller Hvasseline har også følelser




... den er min og den er varm
så i mangel af anden kysser jeg dén arm

jeg tørrer tårerne væk med en engangsserviet
ja jeg tørrer tårerne med en engangsserviet

mens jeg blæser kroppen elektrisk
med en hyperventilator fra helvede
med et hasta la vista fra himlen

Jeg trækker på skulderen
der hvor længslens arm for længst har sat sig fast
ja jeg trækker på skulderen
der hvor længslens arm for længst har sat sig fast

ja jeg trækker på den
og den anden
og der beslutter jeg dig
vi skal ses igen
ja vi skal ses igen

onsdag den 25. maj 2011

Jaaaar! Fineste Jacob Bellens har lavet den fineste titelsang til Hvasseline. Lyt og lær!!



hvasseline går og viser tænder
sten og store klipper går itu
laver sort magi med sine hænder
tryllekunster, skygger og kung fu

træerne de taler med hinanden
solen flader ud og går i skjul
stjernerne de gemmer sig for kvinden
der skriger højt og svæver som en fugl

op i himlen som en flyvende tallerken
gennem ild og vand på bare tæer
der er ingen der kan måle sig i verden
ingen der kan komme hende nær

hvasseline mærker jorden skælve
skyder efter månen med en sten
som en ninja med det sorte bælte
morgenhår og meget lange ben

der plukker blomster mens hun går og danser
trykker på et lille fingerspil
finder melodien bag et panser
hvor farverne de ter sig som de vil

der hvor drømmene de stopper og begynder
og øjne lyser som fyrværkeri
sidder hvasse med en mandolin og synger
om liv og kærlighed og poesi

op i himlen som en flyvende tallerken
gennem ild og vand på bare tæer
der er ingen der kan måle sig i verden
ingen der kan komme hende nær

tirsdag den 24. maj 2011

kære Jung (4). Tekster nedfældet straks efter opvågning.

Kære Jung

Mads overhalede mig på hest, han sad tilbagelænet med et glas kaffe i højre hånd.

fredag den 20. maj 2011

kære Jung (3). Tekster nedfældet straks efter opvågning.

Kære Jung

Jeg kørte til Færøerne, for at blive klippet.

Hos frisøren, der ikke var ham jeg regnede med og kendte i forvejen, men en fyr med afbleget kortkrøllehår, blev mit hår klippet helt forkert. Der røg 40 centimeter og det værste var da han ville pjuske det lidt i enderne. Her blev jeg rasende og gav ham r'n'b-skæld ud og nægtede at betale.

Jeg ringede bagefter hjem til Danmark og fortalte om mit hår. Pjusket page.

mandag den 16. maj 2011

Gæsteoptræden 6: Morfar Tage Christensen med portræt af Jeppe Aakjær i komfortabelt fodtøj. Herren bag 'Ole sad på en knold og sang'. Suk, så smukt.


Ole sad på en knold og sang,
la la la la la, la la la la la
får og geder omkring ham sprang
Tra la la la la, la la la la la

Lyngen sused, og skyen gled
la la la la la, la la la la la
udflugtslængsler i hjertet sved.
Tra la la la la, la la la la la

Heden stænged, og mindet spandt
la la la la la, la la la la la
moders øjne dog stærkest bandt.
Tra la la la la, la la la la la

Snart den ting dog blev åbenbar
la la la la la, la la la la la
minder gør ikke sagen klar.
Tra la la la la, la la la la la

Stak så Ole en dag i trav
la la la la la, la la la la la
stod med eet ved det store hav.
Tra la la la la, la la la la la

Øjet skinned, tåren randt,
la la la la la, la la la la la
intet mere i verden bandt.
Tra la la la la, la la la la la

Over havene hyrden foer
la la la la la, la la la la la
fårene står der endnu og glor.
Tra la la la la, la la la la la

Ej kan bede og får forstå
la la la la la, la la la la la
længslers tog over bølgen blå.
Tra la la la la, la la la la la

Gemmeleg




lørdag den 14. maj 2011

Kære Jung (2). Tekster nedfældet straks efter opvågning.

Kære Jung

Jeg var i New York i tre eller fire uger og da jeg skulle hjem igen nåede jeg ikke flyveren, for jeg havde haft meget med derover, som skulle pakkes ned igen:

Teaktræsspisebord
Standerlampe
Fem kæmpetasker med tøj, hvoraf en masse blev smidt ud, men jeg beholdt den blå og hvid-stribede t-shirt.

Jeg aner ikke om jeg kom hjem.

onsdag den 11. maj 2011

Hvasselines ked af det-sang

Lige her, faktisk, kan man downloade en forsmag på de udgivelser som vildt produktive Christian Kann udsender på A beard of snails Records i løbet af 2011, heriblandt Hvasselines SO SAD. Gratis kleenex til alle, send en mail!

søndag den 8. maj 2011

Gæsteoptræden 5: Morfar Tage Christensen med portræt af Josephine Baker fra 1928.



"Den amerikansk fødte danser og sangerinde Josephine Baker, der vakte stor forargelse ved sin optræden på Dagmarteatret i København i 1928. Fra den berømte varieté Folies-Bergères i Paris havde hun medbragt et i datiden uhørt vovet dansenummer, hvor hun kun var iført et bananskørt."

lørdag den 7. maj 2011

Hvasselines morfar Tage siger hej fra det hinsides. Og snart vil han gæsteoptræde med fotografier fra livet som pressefotograf. Yeah!



"Tage Christensen var pressefotograf på Politiken i 51 år til sin død som 75-årig i 1978. Efter en kort uddannelse i Ålborg rejste han i 1926 til København for at arbejde som ekspedient i en fotoforretning. Men efter et års tid besluttede han sig for at prøve lykken og gik op på Politiken for at høre, om bladet kunne bruge en ung fotograf. Den aldrende chefredaktør Henrik Cavling syntes godt om den unge mand, og i 1927 blev han ansat som assistent for den gamle mester Holger Damgaard. Det varede ikke længe, før den unge assistent kom ud på sine egne opgaver, og det viste sig hurtigt, at han kunne magte dem. Han havde altid øjnene med sig og blikket åbent for alt, hvad der kunne være af interesse for bladets læsere, selv de mindste ting. Tage Christensen var en personlighed, som med sin charme og behagelige væsen skabte sig et enormt netværk og blev budt velkommen af både kendte og ukendte."

torsdag den 5. maj 2011

Jeg slår synet af gangstativer hen som science fiction.
Jeg lægger hovedet på den ene pude og får ondt af den anden.

onsdag den 4. maj 2011

Jeg henter mit filter i garderoben og siger tak for i dag.