lørdag den 7. maj 2011

Hvasselines morfar Tage siger hej fra det hinsides. Og snart vil han gæsteoptræde med fotografier fra livet som pressefotograf. Yeah!



"Tage Christensen var pressefotograf på Politiken i 51 år til sin død som 75-årig i 1978. Efter en kort uddannelse i Ålborg rejste han i 1926 til København for at arbejde som ekspedient i en fotoforretning. Men efter et års tid besluttede han sig for at prøve lykken og gik op på Politiken for at høre, om bladet kunne bruge en ung fotograf. Den aldrende chefredaktør Henrik Cavling syntes godt om den unge mand, og i 1927 blev han ansat som assistent for den gamle mester Holger Damgaard. Det varede ikke længe, før den unge assistent kom ud på sine egne opgaver, og det viste sig hurtigt, at han kunne magte dem. Han havde altid øjnene med sig og blikket åbent for alt, hvad der kunne være af interesse for bladets læsere, selv de mindste ting. Tage Christensen var en personlighed, som med sin charme og behagelige væsen skabte sig et enormt netværk og blev budt velkommen af både kendte og ukendte."

Ingen kommentarer:

Send en kommentar