Realkredit, Jullerup Færgeby og damebesøg. Nyt digt fra Flemming Lund!

Sidste digt til Toril
Her står jeg i ønsket om samhørighed
og kaster vandballoner på mine fotografier af dig,
men du lugter endnu som sæbe i mine lunger
når du spreder dine skæve hatte over mit kælne blik.

Ah hvor var det lækkert i dit farvel at glemme din alvors sitrende port,
men jeg fortrød hurtigt min flerkonedrøm,
for helvede hvor var du vred i indre bevægelser
da min ungdom plantede en kartoffel på din næse,
men det så nu ud som en glimrende avl fra mit treårsbjerg.

Jeg står nu ingen steder i Jullerup Færgeby
og håber på morgendagens genfødsel, men tør ikke tro på den,
men skuffelse er da en smuk vase at samle på ny,
hold kæft hvor jeg savner dig i madpakken og i blomsterne og i vandringerne.

Har du set barokken fra dit dukkehus,
har du trukket psyken op bagfra efter afslutningens åbne kylling?

Jeg glemmer aldrig din færdsel på istiden,
dine kys var jo en direkte forlængelse af mine fingre,
og jeg takker dig for åben gejst i aben der var på damebesøg.

Videre i en sur realkredit er du nu en andens tøs på norsk,
men pøj pøj med vimplerne jeg satte på dine kærtegn
min blå blå blåblomstrede optur!