mandag den 21. februar 2011

Viltert!! Fine Flemming Lund har digtet til Hvasses jazz! Med smukke ord som hudskur og tørkage-engle. Tak!

Sagen genåbnet i altings sprog
-Til Hvasseline


Sagen genåbnet i altings sprog;
beskederne rasler i børnenes kædedans på et plejehjem,
i oldinges flugt mod kuvøserne i et mandhaftigt blikkende blik,
baren er et syn for hud, tænker jeg, medens flæbende flokke
af tørkage-engle søger våde skader at hæfte sig ved.

Det er sgu så trivielt med hjemturen i sprog,
nej gu er det da ej, for der ankommer et løbsk forår, spændt for øksen,
og min jegglæde kan begynde langsomt at ride fremtiden til.

En gakket skæmteglæde, i mit rum, at syne hvassende hvæsejazz:
at mærke hvert et behåret sekund, der kyles mod min øjemissende soltrivsel
gør mig og min røde teaterfrisure spontanglad på en åbningssøndag.

Og denne forestilling er egentlig altan på min førerbunker,
en gejst for det sgu-sitrende; håret som en vinds mimik, et ja-sprog der ikke vil dø,
tænker jeg, og kaster mig ind i et digt, som ikke venter på det tilsyneladende i grotesmens fjerde sats,
men triller sig ned i venstre mundvigs enfold.

Mine mandske tårer er jo delfiner i en væltet spand,
men mere vedkommende end nogen frasesnaps kan betinge,
du fortæller mig, at jeg skal smile solvendt, omend insolvent,
og det gør jeg mere end glad i mit hudskur.

Hoppeborgens frisure, ja, den er magen til min og er pumpet med danske digteres blæsevejr,
en gennemskuet sorg som en pruttepude, at sætte sig på,
til sikker og klapfast succes.

Klapsalmer modtager jeg da hver dag, i min hubertusjagt,
men hvad skal jeg jage når ræven fortæller mig, at den hedder Gunløg og
altså ikke Hubertus,
og det ved jeg ikke, men ved dog at jeg er min ven i tvivl.

Hvasseline@blogspot.com,
Hold da kæft for en glædende hopla at springe ind i tungen med,
på den kan jeg gå videre til grinet, der er altings sprog i bro,
en tagget statue til videre syns ommøbleringer.

Sagen genåbnet i altings sprog,
men det hele starter ved sprogets intimbarbering,
helt ned til min barndom i hø, hvor ordet er, hvor ordet er:
intimåbenbaring,

og alle landes vesterhave finder deres midtpunkt,
ja.

at spille russisk roulade er pisse skægt, men jo ikke alene.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar